Erik Kørvel / Orehoved

(1939-1973)

Foto: Henning Kørvel

Maskinarbejder, strandjæger, lokkefuglemager og bror til journalisten Henning Kørvel.

Erik Kørvel var fra 1960erne kendt som en gudbenådet strandjæger og en dygtig lokkefuglemager. Han nåede kun at blive 34 år gammel. Med Orehoved som udgangspunkt drev han især strandjagt i farvandene nord for Falster. Som lokkefuglemager kendes han mest for sine fine trold- og taffelænder. De er udført i massivt træ og monteret med hoveder skåret som silhuetter. Karakteristisk for Erik Kørvels lokkere er også et særligt bundarrangement med indstøbte blylodder. I Det Grønne Museums samling er Erik Kørvel repræsenteret med fem dykandelokkere.

I samlingen er:

Taffeland, han [Jsh 7688db]
Troldand, hun(?) [Jsh 7688ap]
Bjergand, han [Jsh 7688cg]
Taffeland [Jsh 7688ao]
Troldand, han [Jsh 7688aq]