Erik Sigurd Hansen / Roskilde

(1925-2009)

Dyrlæge, strandjæger, forfatter, bue- og lokkefuglemager.

Opvokset ved Roskilde, hvor megen tid blev tilbragt ved og på Fjorden. Han begyndte at drive strandjagt fra 16-årsalderen, men måtte i begyndelsen låne sig frem til en skydepram. Som 20-årig byggede han sin egen. I 1942 fremstillede han de første lokkefugle, som dengang var en sjældenhed på Fjorden. Det var gråænder og en gruppe regnspover, som han forsynede med glasøjne. I 1945 fremstillede han hvinænder og troldænder, senere desuden edderfugle, skalleslugere, grågæs og en serie skovduer.

Gennem årene har “Dyrlægen” fremstillet ikke mindre end 150 lokkere – alle af en suveræn kvalitet i både formgivning, farver og detaljer. Enkelte har han foræret til jagtkammerater og nogle er solgt, bl.a. til USA. Men de fleste brugte han selv til strandjagten på Fjorden.

Det tidligere Jagt- og Skovbrugsmuseet (nu Det Grønne Museum) har erhvervet en af hans store skalleslugere.

Foto: Peter Lassen

I samlingen er:

Stor skallesluger, han [Uden nr.]