Gråand, han

Af træ og kork. Bemalet. Fremstillet for Ludvig Svendsen, indehaver af “Jagt- og Fiskerimagasinet” i København, ca. 1940.

En andesilhuet er udskåret af ¾ tomme-bræt og påsat sidestykker af kork. I bunden en trækøl med påsømmet blyliste. Hovedet har været afbrækket, men er repareret med søm. Lokkeren er angiveligt en: “Model Ferdinand Jensen, Saltholmen. Fra 1875-1900”.

Del af gave fra grosserer Ludvig Svendsen. Til Jagt- og Skovbrugsmuseet i 1942.

Inv. nr. Jsh 41