Gråand, han

Af træ og kork. Bemalet.

Fremstiller ukendt. Fundet i Tim å i Vestjylland, før 1943.

En noget usædvanlig fremstilling af en gråand. Fuglen er opbygget af talrige korkstykker omkring en silhuet udskåret af et fyrretræsbræt. Bunden er sekundært suppleret med et ekstra lag af korkklodser, som muligvis skjuler en oprindelig kølvægt. Øje til fortøjning fortil.

Gave fra grosserer Ludvig Svendsen, “Jagt- og Fiskerimagasinet”. Givet til Jagt- og Skovbrugsmuseet i 1942.

Inv. nr. Jsh 3579