Gråand, han
Skåret i massiv californisk poppel. Bemalet.
Fremstillet af billedhugger F. Drews i Vanløse ved København, o.1940-45.
Gråanden er fremstillet af det meget lette californiske poppeltræ. Kroppen og det drejelige hoved er skåret hver for sig og samlet med en trædyvel. Bunden er flad og uden nogen ballast. Til fortøjning er der fortil slået en krampe. Ingen spor efter brug. Fremtræder ny og ubrugt.
Del af gave fra billedhugger F. Drews, Vanløse. Givet til Jagt- og Skovbrugsmuseet i 1945.
Inv. nr. Jsh 4370