Gråand, han. Krikand, han

Støbt plastik. Bemalede.

Formentlig italienske af fabrikatet “Marca Comacchio”. Forhandlet i 1960erne bl.a. i Jagt- og Fiskerimagasinet i København.

Ænderne på billedet er tidlige eksempler på importerede lokkere af plastik. De er vistnok en del af en serie andelokkere af ovennævnte italienske fabrikat. De to andrikker på billedet er dog uden det karakteristiske fabrikationsstempel. I bunden af de to fugle hænger foldede blylister i et plastikophæng. Bemalingen synes at være gjort i hånden.

Del af gave fra Jagt- og Fiskerimagasinet i København, ved direktør Axel Svendsen. Til Jagt- og Skovbrugsmuseet i 1964.

Inv. nr. Jsh 6810