Gråand, han og hun

Af oppustelig gummi. Bemalede.

Formentlig fabriksfremstillede o.1950. Anvendt af Ib Schreiner Hansen i farvandene ved Svendborg frem til 1952.

Ænderne er fremstillet som selvoppustelige gummisække. Under bugen er lufthullets gummikanter krænget omkring en kraftig metalring. Ringen holder lufthullet åbent og fungerer samtidig som balance. Når fuglen kastes i vandet puster den sig selv op. Dog ikke mere end at det kunne ske, at den klappede sammen for en kraftig blæst.

Del af gave fra direktør Ib Schreiner Hansen, Svendborg. Til Jagt- og Skovbrugsmuseet i 1952.

Inv. nr. Jsh 5568a, 5568b