Gråand, hun
Skåret i poppeltræ. Bemalet.
Fremstillet o.1935 af konservator Keld Hansen i Kalundborg. Anvendt af samme indtil 1948.
Oprindelig en del af en flok på 18 ænder, hvoraf én var en andrik. Det Grønne Museum ejer kun dette ene eksemplar. En slidt, men som det ses, helt suverænt skåret andelokker. Hovedet er let drejet med indlagte sorte glasøjne. Kroppen er skåret hul fra undersiden og hulrummet er herefter lukket med en træplade. Under bunden er en hvælvet blyklods sat fast med messingskruer. Fortil en øsken med snor og blylod.
Gave fra Børge Dyrkop, Kalundborg. Givet til Jagt- og Skovbrugsmuseet i 1989.
Inv. nr. Jsh 8402