Kjeld Pedersen / Otterup

(1914-1965)

Tømrer, strandjæger, prambygger og lokkefuglemager.

Kjeld Pedersen var født i Otterup og boede her i hele sit liv. Han var udlært som tømrer i Egense, men var ved siden af sit hovederhverv en ivrig strandjæger på Odense Fjord. Her var han mest kendt under navnet Kjeld “Tømrer”.

Kjeld Pedersens nevø, Mogens Hansen i Otterup, fortæller, hvordan de sammen byggede Bogø-kajakker til jagten på Fjorden. De blev udført i mahogni med svøb af asketræ og stævn og spanter af eg efter tegninger og skabeloner lånt af kajakkens konstruktør Georg Hansen fra Bogø.

Mogens Hansen husker Kjeld Pedersens lokkeænder, men mener ikke at han fremstillede ret mange.

Kjeld Pedersens lokkefugle på Det Grønne Museum er udhulede træfugle af to forskellige typer. To er omhyggeligt forseglet med bunddæksler, to andre har flydebunde udført af korkplader.

I samlingen er:

Gråand, hun [Jsh 7688as]
Gråand, hun [Jsh 7688bx]
Gråand, han [Jsh 7688bf]
Gråand, hun [Jsh 7688ab]