Krikænder, han og hun
Skåret i massivt træ. Bemalede.
Fremstillet i 1930erne af Martin Christensen i Rudkøbing på Langeland.
Et meget smukt krikandepar, formentlig skåret i massiv pil. Bagtil, over ryggen, er vingespidserne skåret krydsende hinanden. øjnene er malet på. Bundene er flade og uden kølvægte. På begge fugle er skruet metaløskener både for og bag.
Fra journalisten Henning Kørvels samling. Givet til Jagt- og Skovbrugsmuseet i 1981.
Inv. nr. Jsh 7688b, 7688c