Kristian Jensen / Rudkøbing

Fødeår ukendt. Strandjæger og lokkefuglemager i Rudkøbing, formentlig fra o. århundredeskiftet til ca. 1930.

Ifølge lokale oplysninger indsamlet af journalisten Henning Kørvel i 1975, var Kristian Jensen den første på Langeland til at lave lokkefugle. Inspirationen kan han have fået fra Amerika.

Det vides nemlig, at en trælasthandler, konsul Alfred Nielsen i Rudkøbing i 1905 anskaffede sig en skydepram fra Amerika. Den type pram som i eftertiden kendes under navnet Rudkøbingprammen. Måske er der sammen med den amerikanske pram fulgt et par amerikanske lokkefugle. Noget kunne tyde på det, for det er næsten sikkert, at et par af de gamle lokkere som Henning Kørvel o.1970 indsamlede i Rudkøbing er produceret af kendte firmaer i USA.

Måske har Kristian Jensen set de amerikanske fugle og gjort dem efter. Da Martin Christensen i slutningen af 1920erne kom til Rudkøbing var det angiveligt Kristian Jensens fugle, der blev hans forbilleder.

I samlingen er:

Hvinand, hun [Jsh 7688bø]