Ole Schultz / København

Født 1943. Arkitekt, tegner, lektor på Kunstakademiet, jæger, lokkefuglemager.

Ole Schultz er både jæger og kunstner. Ser man på hans lokkefugle er man ikke i tvivl. Som en af de yngste danske lokkefuglemagere har han insisteret på at fastholde, men også forny traditionen for fremstilling af egne lokkere. Inspirationen har han hentet lokalt i danske fjorde og på den svenske vestkyst. Her har han studeret de traditioner og metoder, som tidligere er blevet anvendt, ikke mindst hvad angår de funktionelle krav til flyde og balanceegenskaber.

Gennem de sidste 10 år har Ole Schultz fremstillet flere end 200 lokkefugle. Det har været de almindelige arter af dyk- og svømmeænder, men en svane og en skarv er det også blevet til. I begyndelsen var det til eget brug i Roskilde- og Ringkøbing Fjorde og ved brunkulslejerne i Søby. Senere er hans lokkere blevet kendte og efterspurgte og han sælger dem nu også i begrænset omfang, ved siden af salget af sine farvelitografier.

Til det tidligere Jagt og Skovbrugsmuseum (nu Det Grønne Museum) forærede han i 1999 en troldande-lokker. Det er en såkaldt “tallerkenand”, som flyder på en rund træskive. Princippet giver en række muligheder for, at fastgøre ankerlinen i forskellige positioner.

I samlingen er:

Troldand, han [Uden nr.]