Poul Olsen / Østerby på Læsø

(1891-1969)

Fyrskibsmatros, fisker, strandjæger og lokkefuglemager.

Poul Vinter Konrad Olsen sejlede som ung matros i marinen på krydseren “Heimdal”. Fra denne tid stammer billedet ovenfor. Fra 1919 fik han ansættelse som fyrskibsmatros på Læsø Trindel. Efter at han i 1934 var blevet gift ernærede han sig som fisker, særligt fra Læsø´s sydkyster.

Ved sin død i 1969 efterlod han sin ejendom med en del inventar. Den nye ejer overdrog en del af det til Læsø Museum, heriblandt adskillige af Poul Olsens lokkefugle. En lille gruppe lokkere, både knortegæs og ænder, blev foræret til Jagt- og Skovbrugsmuseet (I dag Det Grønne Museum).

I samlingen er:

Gråænder, andrikker [Jsh 7589]
Gråænder, hanner [Jsh 7589_v]
Knortegæs [Jsh 7589_z]
Knortegæs [Jsh 7589_x]
Krikænder(?), tre hanner og en hun [Jsh 7589_y]